Vimmerby

For de fleste er Vimmerby mest kendt for Astrid Lindgren, da det var her hun blev født og voksede op. Astrid har sat sit spor i hele Vimmerby, og i dag er Vimmerby stedet, hvor måske især børnefamilierne finder eventyret og de allerbedste oplevelser. Med attraktioner som Astrid Lindgrens Verden, Virum älgpark og Nils Holgerssons Verden er der masser af muligheder for at få en sjov ferie. Den der også søger naturoplevelser behøver ikke lede længe. Mange besøger netop Vimmerby for det landlige smålandske med badesøer, enge og skove.

Astrid Lindgren Näs

Kulturcentrum med barndomshjemmet, museum og udstilling. På den store udstilling "Hela världens Astrid Lindgren" får du fortællingen om Astrid Lindgren fra opvæksten på Näs til livet som verdensberømt forfatter. Tag med på en guidet rundvisning i barndomshjemmet og besøg gårdens gamle snedkerbod. Der er også butik og have.

Bulderby

De tre små gårde i Sevedstorp var forbilleder i Astrids bøger om Bulderby. Her voksede Astrids far, Samuel August, op, og her indspillede man filmene om Bulderby. Byen liver op om sommeren, der er dyr, man kan hoppe i høet og Café Sörgården ligger her. Der sælges også souvenirer og håndarbejde.

Katholt

Her kan du gå rundt mellem bygningerne og mærke atmosfæren fra filmene. Du kan gå ind i huggehuset, møde dyrene på gården og besøge Kayyhultsboden, hvor du kan købe souvenirer, is og drikkevarer.

Nils Holgersson Verlden

Nils Holgerssons Verlden - Sverige i miniature og eventyrspark. Her er der eventyr for alle aldersgrupper. Højdebane, Sveriges største trædebil-bane, klatrenet, minigolf og jagtsimulator m.m. Gå gennem et Sverige i miniature og følg Nils Holgerssons rejse, hvor du lærer mere om det respektive landskab.

 Virum Älgpark

Virum Älgpark - Oplev elge og dådyr i deres eget miljø. Tag plads i safarivognen og følg med på en guidet tur ind i smukke omgivelser. I kommer tæt på dyrene og får en uforglemmelig oplevelse. På "Älglogen" kan I drikke kaffe og købe elg-souvenirer i et hyggeligt gammeldags miljø.

Tilbage til oversigt